Kommunikation under kriser

Hvorfor er kommunikation vigtig under kriser?

Når en krise rammer, bliver information hurtigt en af de vigtigste ressourcer. Det kan være ved strømnedbrud, voldsomt vejr, cyberangreb, forurening, brand, evakuering eller andre hændelser, hvor hverdagen bliver forstyrret.

God kommunikation handler om to ting: at kunne modtage vigtig information fra myndighederne og at kunne holde kontakt med familie, naboer og andre, du har ansvar for.

I Danmark anbefaler myndighederne, at husstande kan klare sig selv i tre døgn under en krise. Det gælder også adgang til information. Hvis internet eller mobilnet er nede, fremhæver Beredskabsstyrelsen, at vigtig myndighedsinformation kan modtages via FM-radio, og at beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.

Krisekommunikation starter før krisen

Det bedste tidspunkt at planlægge kommunikation er, før noget sker. Under en krise kan mobilnettet være belastet, strømmen kan være væk, og det kan være svært at finde telefonnumre, opladere eller information.

En enkel kommunikationsplan kan gøre en stor forskel. Den bør svare på nogle få praktiske spørgsmål:

Planen behøver ikke være lang. Den vigtigste del er, at alle i husstanden kender den.

Pålidelige informationskanaler

Under en krise bør du prioritere officielle og troværdige kilder. Sociale medier kan være hurtige, men de kan også sprede rygter, misforståelser og forældede oplysninger.

Gode informationskanaler er typisk:

• DR og TV 2
• Politiet
• Beredskabsstyrelsen
• Kommunen
• Region eller sundhedsmyndigheder
• Dit netselskab eller forsyningsselskab
• Lokale beredskabsmyndigheder

Myndighederne bruger flere varslingskanaler afhængigt af situationens alvor. Det kan være fysiske sirener, mobilvarsling via S!RENEN og beredskabsmeddelelser på landsdækkende medier. Beredskabsstyrelsen beskriver sirenerne og S!RENEN som kanaler, der bruges ved særligt alvorlige faresituationer.

Du kan også læse mere om hvad man gør uden internet.

S!RENEN: Varsling direkte på mobilen

S!RENEN er Danmarks mobilbaserede varslingssystem. Det kan sende en advarsel direkte til mobiltelefoner i et område, hvor mange mennesker er udsat for fare. Varslingen har en særlig lyd og vibration, som adskiller sig fra almindelige beskeder.

Du skal ikke downloade en app eller tilmelde dig for at modtage S!RENEN. Systemet er et supplement til de fysiske sirener og andre varslingskanaler.

Når du modtager en advarsel, bør du:

• Stoppe op og læse beskeden
• Følge anvisningerne
• Søge mere information hos officielle kilder
• Hjælpe personer omkring dig, der ikke har modtaget eller forstået beskeden

S!RENEN er vigtig, men den bør ikke være din eneste informationskanal. Telefonen kan løbe tør for strøm, være uden dækning eller være slukket. Derfor bør du have en backup.

Fysiske varslingssirener

De fysiske varslingssirener bruges ved akutte situationer af livstruende karakter for et større antal mennesker. Hvis sirenerne lyder, betyder det, at du befinder dig i et område, hvor der er fare på færde.

Som hovedregel bør du gå indenfor, lukke døre og vinduer og søge information fra myndighederne. I nogle situationer kan der også komme besked via S!RENEN, radio, tv eller andre kanaler.

Sirenerne fortæller ikke i sig selv, hvad faren er. De er et signal om, at du skal søge information og følge myndighedernes anvisninger.

FM-radio og nødradio

En FM-radio er en af de mest robuste måder at modtage information på, hvis strøm, internet eller mobilnet svigter. Beredskabsstyrelsen anbefaler en batteridrevet FM-radio, fordi beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.

En nødradio er en særlig praktisk løsning, fordi den ofte kombinerer flere funktioner:

En nødradio bør ikke ligge glemt i en skuffe. Test den et par gange om året, og sørg for, at alle i husstanden ved, hvor den er.

Mobiltelefonen under en krise

Mobiltelefonen er ofte det første redskab, vi griber efter. Den kan bruges til opkald, beskeder, nyheder, kort, bank, MitID, sociale medier og kontakt med pårørende.

Men under en krise kan telefonen også være sårbar. Batteriet kan løbe tør. Mobilnettet kan være overbelastet. Internet kan være ustabilt. Derfor bør du bruge telefonen med omtanke.

Gode vaner under en krise:

• Skru ned for lysstyrken
• Slå unødvendige apps og notifikationer fra
• Brug SMS frem for opkald, hvis nettet er belastet
• Ring kun 112 ved akut fare
• Gem batteri til vigtig kommunikation
• Hav opladningskabler og powerbanks samlet ét sted

Hvis der er strøm, bør du oplade telefoner, powerbanks og nødradio med det samme, især hvis der er risiko for længere afbrydelser.

Du kan også læse mere om en nødradio kan oplade mobiltelefoner.

SMS kan være bedre end opkald

Ved belastede mobilnet kan SMS eller korte beskeder ofte være mere praktiske end lange opkald. En besked kræver mindre netkapacitet og kan nogle gange gå igennem, selv når opkald er svære.

Aftal gerne en enkel beskedform i familien. For eksempel:

• “OK hjemme”
• “Er hos nabo”
• “Henter børn”
• “Mødes ved skole”
• “Har brug for hjælp”

Korte beskeder mindsker misforståelser og sparer batteri.

Lav en kontaktliste på papir

Mange kan ikke huske telefonnumre uden deres mobil. Derfor bør en fysisk kontaktliste være en del af hjemmets beredskab.

Listen kan indeholde:

Læg listen sammen med nødradio, lommelygte og førstehjælpsudstyr. Overvej også at have en kopi i bilen, tasken eller hos en pårørende.

Aftal et mødested

Hvis telefonnettet ikke virker, eller hvis familiemedlemmer er forskellige steder, kan et aftalt mødested være vigtigt.

I kan have to niveauer:

Det alternative sted kan være hos familie, en nabo, en skole, et lokalt samlingspunkt eller et andet sted, alle kender.

For børnefamilier er det særligt vigtigt at tale om, hvem der henter børn, hvis telefonerne ikke virker. Aftal også, hvem skolen eller institutionen må udlevere børnene til.

Kommunikation med børn

Børn kan blive utrygge, hvis voksne virker forvirrede eller stressede. Derfor bør kommunikation med børn være enkel, rolig og konkret.

Forklar, hvad der sker, uden at overdrive. Sig for eksempel:

“Strømmen er gået, men vi har lys, radio og vand. Vi lytter efter information og bliver sammen.”

Børn behøver ikke kende alle detaljer. De har brug for at vide, hvad de skal gøre, hvor de voksne er, og at der er en plan.

Det kan være en god idé at lade børn vide, hvor lommelygter og tæpper ligger, men de bør ikke stå med ansvaret for beredskabet.

Kommunikation med ældre og sårbare personer

Ældre, syge og personer med handicap kan have særlige behov under en krise. Nogle bruger elektriske hjælpemidler, medicin, iltapparater eller kølekrævende medicin. Andre kan have svært ved at modtage digital information.

Lav på forhånd aftaler med dem, der kan få brug for hjælp. Det kan være en nabo, et familiemedlem eller en person i opgangen.

Aftal for eksempel:

• Hvem tjekker ind?
• Hvordan får personen besked?
• Hvem hjælper med medicin, varme eller transport?
• Hvem kontakter kommune, læge eller pårørende ved behov?

God krisekommunikation handler ikke kun om teknologi. Det handler også om relationer.

Naboer kan være en vigtig kommunikationskanal

I en krise kan naboer være tættere på end familie og myndigheder. En nabo kan have strøm, information, værktøj, førstehjælp, transport eller bare mulighed for at banke på og tjekke, om alt er i orden.

Det kan være særligt nyttigt i boligforeninger, etageejendomme og mindre lokalsamfund. Overvej at aftale en enkel naboplan:

En god naboplan skal være frivillig, enkel og respektfuld.

Undgå misinformation

Under kriser opstår der ofte rygter. Nogle deles i god tro, andre kan være misvisende eller direkte falske. Derfor bør du være ekstra kritisk med information fra sociale medier, beskedtråde og uofficielle opslag.

Spørg dig selv:

• Kommer informationen fra en officiel kilde?
• Er tidspunkt og dato tydelige?
• Er beskeden relevant for dit område?
• Er den bekræftet flere steder?
• Opfordrer den til panik eller hurtig deling?

Del kun information, du selv har rimelig tillid til. I en krise kan forkerte oplysninger skabe unødig frygt og forstyrre hjælpearbejdet.

Når internet og mobilnet er nede

Hvis internet og mobilnet ikke virker, bliver analoge løsninger vigtige. Det kan føles uvant, men simple metoder kan fungere godt.

Du kan bruge:

• FM-radio eller nødradio
• Fysiske opslag i opgang eller på dør
• Aftalte mødesteder
• Kontakt gennem naboer
• Papirlister med adresser og telefonnumre
• Lokale informationspunkter, hvis myndighederne opretter dem

Det vigtigste er, at du ikke er afhængig af én enkelt kanal. En robust kommunikationsplan har flere muligheder.

Hvad bør være i dit kommunikationsberedskab?

Et kommunikationsberedskab kan samles i en lille kasse eller taske. Det behøver ikke være avanceret.

Test udstyret jævnligt. En nødradio uden batteri eller en powerbank uden strøm hjælper ikke meget.

Du kan også læse mere om krisekasse til hjemmet.

Kommunikation ved evakuering

I nogle kriser kan du blive bedt om at forlade hjemmet. Det kan ske ved brand, gasudslip, oversvømmelse, forurening eller andre akutte farer.

Ved evakuering bør du følge myndighedernes anvisninger og undgå at improvisere unødigt. Hav en lille taske klar med det vigtigste:

• Telefon og oplader
• Powerbank
• Medicin
• ID og vigtige papirer
• Vand
• Varmt tøj
• Kontaktliste på papir
• Nødradio, hvis den er kompakt

Aftal på forhånd, hvordan familien giver besked, hvis I ikke evakueres sammen.

Kommunikation på rejser og ture

Krisekommunikation er ikke kun relevant derhjemme. På ture, i sommerhus, på vandretur eller ved rejser kan dækning og adgang til information være begrænset.

Hav altid en plan for, hvordan du får information lokalt. I sommerhus kan en nødradio være særlig nyttig, fordi internet og mobildækning kan være mere ustabilt end i byen.

Fortæl eventuelt en pårørende, hvor du er, hvis du tager ud i naturen eller opholder dig et sted med svag dækning.

Særligt om walkie-talkies og private radioer

Walkie-talkies kan være nyttige til kort lokal kommunikation, for eksempel mellem familiemedlemmer på en campingplads, i et sommerhusområde eller ved lokale opgaver. Men de er ikke en erstatning for myndighedsinformation.

Rækkevidden kan være begrænset af bygninger, terræn, batteri og vejr. Derudover kræver nogle radioformer tilladelse, mens andre må bruges frit inden for bestemte regler.

Til almindeligt hjemmeberedskab er en FM-nødradio normalt vigtigere end walkie-talkies, fordi den giver adgang til information udefra.

Kommunikation efter krisen

Når situationen er overstået, er kommunikation stadig vigtig. Fortæl pårørende, at du er okay. Tjek naboer og sårbare personer. Følg myndighedernes information om, hvornår det er sikkert at vende tilbage til normal hverdag.

Brug også erfaringen til at forbedre din plan:

Et beredskab bliver bedre, når det justeres efter virkelige erfaringer.

Konklusion: Brug flere kanaler og lav en enkel plan

Kommunikation under kriser handler om at være forberedt på, at de normale kanaler kan svigte. Mobiltelefonen er vigtig, men den bør ikke stå alene.

En god løsning kombinerer officielle informationskanaler, FM-radio eller nødradio, opladede powerbanks, papirlister, aftalte mødesteder og klare aftaler i husstanden.

Det behøver ikke være kompliceret. Det vigtigste er, at du kan modtage information, kontakte dem du har ansvar for, og handle roligt på pålidelige beskeder.

Du kan også læse mere om Er du klar til 72 timer beredskab.

FAQ om kommunikation under kriser

Hvordan får jeg information, hvis internet og mobilnet er nede?

En batteridrevet FM-radio eller nødradio er en vigtig backup. Beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4, og myndighederne anbefaler en FM-radio, der kan køre på batteri.

Hvad er S!RENEN?

S!RENEN er Danmarks mobilbaserede varslingssystem. Det kan sende en advarsel direkte til mobiltelefoner i et fareområde og har en særlig lyd og vibration.

Skal jeg downloade en app for at modtage S!RENEN?

Nej. S!RENEN kræver ikke app eller tilmelding. Du bør dog sørge for, at din mobiltelefon er opdateret.

Hvad gør jeg, hvis sirenerne lyder?

Gå indenfor, luk døre og vinduer, og søg information fra myndighederne. Sirenerne er et signal om fare, men du skal bruge officielle kanaler til at få konkrete anvisninger.

Er en nødradio bedre end en mobiltelefon?

De kan noget forskelligt. Mobiltelefonen er god til kontakt og beskeder, mens nødradioen er en robust backup til at modtage information, hvis strøm, internet eller mobilnet svigter.

Hvad bør stå på en fysisk kontaktliste?

Skriv telefonnumre og adresser på familie, naboer, skole, læge, apotek, forsyningsselskaber, kommune og forsikring. Læg listen sammen med dit øvrige beredskabsudstyr.