Strømnedbrud i hjemmet

Hvad er et strømnedbrud?

Et strømnedbrud betyder, at elforsyningen helt eller delvist forsvinder i en bolig, et område eller en større del af elnettet. Det kan vare få minutter, flere timer eller i sjældnere tilfælde længere tid.

I hverdagen opdager man hurtigt, hvor meget der afhænger af strøm. Lys, internet, opladning, køleskab, fryser, varme, komfur, betalingsløsninger og kommunikation kan blive påvirket. Derfor er det en god idé at have en enkel plan for, hvordan du klarer dig, hvis strømmen går.

Danske myndigheder anbefaler, at borgere kan klare sig selv i tre døgn ved større kriser, hvor forsyninger som strøm, vand eller varme kan være afbrudt.

Hvorfor opstår strømnedbrud?

Strømnedbrud kan skyldes flere ting. Det kan være tekniske fejl, graveskader, overbelastning, voldsomt vejr, brand, fejl i lokale installationer eller problemer i elnettet.

Nogle strømafbrydelser er planlagte, for eksempel ved vedligeholdelse af elnettet. Andre opstår pludseligt. Flere elselskaber og netselskaber har driftskort eller SMS-services, hvor man kan følge aktuelle og planlagte afbrydelser.

Det vigtigste er ikke altid at kende årsagen med det samme. Det vigtigste er at handle roligt og finde ud af, om problemet kun gælder din bolig, eller om et større område er ramt.

Først: Tjek om fejlen er i dit eget hjem

Hvis strømmen går, bør du først undersøge, om det kun er din bolig, der er ramt.

Start med at se, om der er lys hos naboerne eller i opgangen. Hvis andre også mangler strøm, er der sandsynligvis tale om en lokal eller regional strømafbrydelse.

Hvis kun dele af din bolig er uden strøm, kan det være en sprunget sikring eller et relæ, der er slået fra. Flere energiselskaber anbefaler, at man tjekker sikringer og relæ i eltavlen som noget af det første ved delvist strømsvigt.

Er du i tvivl om eltavlen, eller sker fejlen igen, bør du kontakte en autoriseret elektriker. Forsøg ikke selv at reparere elinstallationer.

Hvad skal du gøre under et strømnedbrud?

Når strømmen er gået, handler det om at bevare overblikket. Sluk for apparater, der kan skabe problemer, når strømmen kommer tilbage. Det gælder især komfur, ovn, strygejern, elradiatorer og andet udstyr, der kan blive farligt, hvis det tænder uventet.

Lad gerne én lampe være tændt, så du kan se, når strømmen vender tilbage.

Beredskabsråd anbefaler også, at du undgår at åbne køleskab og fryser unødigt, da maden holder sig koldere, når lågerne er lukkede. Det anbefales desuden at fylde vand i beholdere, fordi strømnedbrud i nogle situationer kan påvirke vandforsyningen.

Brug mobiltelefonen sparsomt. Den kan blive vigtig, hvis du skal modtage information, kontakte familie eller ringe efter hjælp.

Du kan også læse mere om en nødradio virker uden strøm.

Lys: Brug sikre lyskilder

Når strømmen går, er lys ofte det første behov. Lommelygter, pandelamper og batteridrevne lamper er som regel mere sikre end levende lys.

Stearinlys kan bruges, men de bør aldrig stå uden opsyn. Placér dem stabilt og væk fra gardiner, papir, møbler og andre brændbare materialer.

En pandelampe er særlig praktisk, fordi du har hænderne fri. Det kan være nyttigt, hvis du skal finde eltavlen, hente vand, tage dig af børn eller bevæge dig rundt i mørke.

Et enkelt lysberedskab kan bestå af:

• Udstyr Hvorfor det er nyttigt
• Lommelygte Hurtig adgang til lys
• Pandelampe Giver frie hænder
• Batterilampe Kan lyse et rum op
• Ekstra batterier Forlænger driftstiden
• Tændstikker/lighter Backup til lys eller stormkøkken

Opladning og strøm til små apparater

En opladet powerbank er en af de mest praktiske ting at have i hjemmet. Den kan holde mobiltelefonen i gang, hvis strømmen er væk i flere timer.

Har du flere i husstanden, kan det være en fordel med flere powerbanks eller én større model. Husk også de rigtige kabler til telefoner, radio, lamper og andet udstyr.

Sikkerhedsstyrelsen beskriver forskellige muligheder for alternativ strømforsyning ved strømsvigt, blandt andet powerbanks, generatorer og solcelleløsninger. Valget afhænger af behov, sikkerhed og korrekt brug.

For de fleste husstande er en simpel løsning bedst:

• En eller flere powerbanks
• Opladede lommelygter
• Ekstra batterier
• Eventuelt en lille solcelleoplader til USB-udstyr
• En nødradio med flere opladningsmuligheder

Nødradio: Information uden internet

Ved et længere strømnedbrud kan internet og mobilnet blive ustabile. Derfor kan en nødradio være en vigtig del af hjemmets beredskab.

En nødradio giver adgang til information via radio, også når andre kanaler ikke fungerer normalt. Mange nødradioer har desuden lommelygte, powerbank, solcellepanel eller håndsving. Det kan være nyttigt, hvis strømmen er væk, og du skal spare på telefonens batteri.

En god nødradio til hjemmet bør være:

Det vigtigste er ikke, at radioen har flest mulige funktioner. Det vigtigste er, at den virker, er opladet og ligger et sted, hvor alle kan finde den.

Du kan også læse mere om danske nødradiofrekvenser.

Varme under strømnedbrud

Strømnedbrud kan også påvirke varmen i hjemmet. Det gælder især, hvis boligen har varmepumpe, elvarme, fjernvarmeanlæg med elektriske komponenter eller cirkulationspumpe.

Hvis boligen bliver kold, bør I samle jer i ét eller få rum. Luk døre til rum, der ikke bruges, og brug tæpper, varmt tøj og soveposer.

Undgå farlige varmekilder. Grill, kul, campingblus og udendørs gasvarmere må ikke bruges indendørs. De kan give brandfare og farlig kulilte. Brug kun varmeudstyr indendørs, hvis det tydeligt er beregnet til indendørs brug og anvendes efter producentens anvisninger.

Mad, køleskab og fryser

Madvarer kan hurtigt blive et spørgsmål under et strømnedbrud. Det bedste råd er at lade køleskab og fryser være lukkede så meget som muligt. Jo færre gange du åbner, jo længere holder temperaturen sig lav.

Beredskabsråd anbefaler at undgå unødig åbning af køleskab og fryser under strømafbrydelser.

Hav gerne mad i hjemmet, som kan spises uden opvarmning. Det kan være knækbrød, konserves, nødder, tørret frugt, energibarer eller færdigretter, der ikke kræver strøm.

En manuel dåseåbner er en lille, men vigtig detalje. Den hjælper ikke meget, at du har konserves på lager, hvis du ikke kan åbne dåserne.

Vand kan også blive påvirket

Mange forbinder strømnedbrud med mørke og manglende opladning, men strøm kan også have betydning for vandforsyning, pumper og tryk i systemer.

Beredskabsråd anbefaler, at man fylder vand i beholdere under strømafbrydelse, hvis der er risiko for, at vandforsyningen bliver påvirket.

Som del af et generelt hjemmeberedskab anbefales 3 liter vand pr. person pr. døgn. Til tre døgn svarer det til 9 liter pr. person.

Har du kæledyr, bør du også regne vand til dem.

Kommunikation med familie og naboer

Et strømnedbrud bliver lettere at håndtere, hvis I har lavet aftaler på forhånd.

Aftal i husstanden:

• Hvor lommelygter, radio og powerbanks ligger
• Hvem der henter børn, hvis mobilnettet er ustabilt
• Hvem I kontakter først
• Hvor I mødes, hvis I ikke kan komme hjem
• Hvordan I hjælper ældre naboer eller familiemedlemmer

Under en strømafbrydelse anbefales det at være opmærksom på, om naboer, familie eller andre omkring dig har behov for hjælp.

Det kan være særligt vigtigt for ældre, personer med sygdom, småbørnsfamilier eller personer, der er afhængige af elektriske hjælpemidler.

Du kan også læse mere om kommunikation under kriser.

Særlige hensyn ved medicin og hjælpemidler

Nogle mennesker er mere sårbare ved strømnedbrud end andre. Det gælder blandt andet personer med medicin, der kræver køling, elektriske hjælpemidler, iltapparater eller andet udstyr, der kræver strøm.

Hvis nogen i husstanden er afhængig af strøm til helbred eller daglig funktion, bør der være en konkret plan. Tal eventuelt med læge, kommune, leverandør eller relevant sundhedsfaglig rådgiver om, hvad der er forsvarligt.

Det kan også være relevant at have ekstra opladede batterier, nødstrøm eller en aftale med pårørende.

Generator i hjemmet: Kun med stor forsigtighed

En generator kan give strøm ved længere afbrydelser, men den kræver korrekt brug. Den må ikke bare kobles til husets installationer uden faglig vurdering, og den må ikke bruges indendørs.

Generatorer kan give alvorlig risiko for kulilteforgiftning, brand og elektrisk fare, hvis de bruges forkert. Sikkerhedsstyrelsen peger på, at alternativ strømforsyning kræver forståelse for både tekniske krav og brugsmæssige udfordringer.

For almindelige husstande er powerbanks, batterilamper og nødradio ofte en mere enkel og sikker løsning.

Hvad bør du have klar før strømmen går?

Et godt strømberedskab behøver ikke være kompliceret. Det vigtigste er, at udstyret er samlet, virker og er let at finde.

Her er en praktisk tjekliste:

Gennemgå udstyret et par gange om året. Test lygter og radio, oplad powerbanks, og udskift gamle batterier.

Strømnedbrud i lejlighed

Bor du i lejlighed, kan et strømnedbrud påvirke opgangslys, elevator, dørtelefon, internet og ventilation. Bor du højt oppe, kan elevatorstop være særligt relevant.

Hav derfor lys let tilgængeligt, og undgå at bruge elevator, hvis strømmen er ustabil. Sørg også for, at du kan komme ind og ud, hvis elektroniske adgangssystemer ikke virker som normalt.

Et lille beredskab i en lejlighed kan være meget kompakt: en kasse med lommelygte, nødradio, powerbank, batterier, vand og lidt mad.

Strømnedbrud i hus

Bor du i hus, kan strømnedbrud påvirke flere funktioner. Det kan være varme, garageport, alarm, internet, fryser, pumpe, brønd, ventilation eller elektrisk port.

Overvej hvilke funktioner i netop dit hjem, der kræver strøm. Lav derefter en prioriteret plan: Hvad skal fungere først, og hvad kan vente?

Det kan også være en god idé at kende den manuelle åbning af garageport, låger og andre elektriske systemer.

Når strømmen kommer tilbage

Når strømmen vender tilbage, bør du tage det roligt. Tænd ikke alle apparater på én gang. Start med det vigtigste, og kontrollér, at alt fungerer normalt.

Tjek køleskab og fryser. Hvis du er i tvivl om fødevarer, bør du være forsigtig. Mad, der har været for varm for længe, kan være usikker at spise.

Oplad powerbanks, telefoner, radio og lamper igen. Fyld beredskabskassen op, hvis du har brugt batterier, vand eller mad.

Et strømnedbrud er også en god anledning til at evaluere dit beredskab. Hvad manglede I? Hvad virkede godt? Var udstyret let at finde?

Konklusion: Et strømnedbrud er lettere at håndtere, når du er forberedt

Strømnedbrud kan være generende, men med enkel forberedelse bliver situationen langt mere overskuelig.

Du bør især have styr på lys, opladning, vand, mad, varme og information. En nødradio, nogle lommelygter, opladede powerbanks og et lille lager af vand og mad kan gøre en stor forskel.

Beredskab handler ikke om at forvente det værste. Det handler om at kunne klare det vigtigste, hvis hverdagen midlertidigt bliver afbrudt.

FAQ om strømnedbrud i hjemmet

Hvad gør jeg først, når strømmen går?

Tjek først, om det kun er din bolig, der er ramt. Se på eltavlen, og undersøg om naboerne også mangler strøm. Hvis hele området er ramt, bør du følge information fra dit netselskab eller myndigheder.

Hvor længe kan mad holde sig i køleskab og fryser uden strøm?

Det afhænger af temperatur, hvor fuldt køleskab eller fryser er, og hvor ofte døren åbnes. Det vigtigste råd er at holde lågerne lukkede så meget som muligt.

Er stearinlys en god løsning ved strømnedbrud?

Stearinlys kan bruges, men batteridrevne lamper og lommelygter er ofte sikrere. Levende lys må aldrig stå uden opsyn.

Bør jeg have en nødradio?

Ja, en nødradio kan være en praktisk del af hjemmets beredskab. Den kan give adgang til information, hvis internet, mobilnet eller strøm ikke fungerer normalt.

Hvor meget vand bør jeg have ved strømnedbrud?

Som del af et 72 timers beredskab anbefales 3 liter vand pr. person pr. døgn. Det svarer til 9 liter vand pr. person til tre døgn.

Kan jeg bruge en generator indendørs?

Nej. En generator må ikke bruges indendørs. Den kan give farlig kulilte og brandrisiko. Brug kun generator efter korrekte sikkerhedsanvisninger og aldrig i lukkede rum.