Krisekasse til hjemmet

Hvad er en krisekasse?

En krisekasse er en samlet kasse, taske eller hylde med det vigtigste udstyr, du kan få brug for, hvis hverdagen bliver afbrudt. Det kan være ved strømnedbrud, vandafbrydelse, internetnedbrud, voldsomt vejr, forsyningsproblemer eller andre kriser.

Formålet er enkelt: Du skal hurtigt kunne finde de ting, der hjælper dig og din husstand med at klare de basale behov i de første døgn.

Danske myndigheder anbefaler, at borgere og husstande kan klare sig selv i tre døgn ved en krise. Det frigør ressourcer, så myndighederne kan hjælpe dem, der har størst behov.

En krisekasse behøver ikke være dyr, avanceret eller dramatisk. Den bør først og fremmest være praktisk, overskuelig og tilpasset dit hjem.

Hvorfor er en krisekasse en god idé?

Når noget uventet sker, kan det være svært at tænke klart. Man leder efter lommelygter, opladere, batterier, telefonnumre, medicin eller information, samtidig med at situationen måske allerede er uoverskuelig.

En krisekasse giver ro, fordi de vigtigste ting er samlet ét sted.

Den kan hjælpe ved:

• Strømafbrydelse
• Manglende internet eller mobilnet
• Vandafbrydelse
• Storm, oversvømmelse eller snevejr
• Evakuering
• Betalingsnedbrud
• Forsyningsproblemer
• Sygdom eller isolation i hjemmet

Kassen er ikke et tegn på panik. Den er en praktisk del af et almindeligt hjemmeberedskab.

Hvor stor skal en krisekasse være?

Det afhænger af din husstand. En person i en lille lejlighed har andre behov end en familie med børn, kæledyr og hus.

For nogle kan krisekassen være én plastkasse i et skab. For andre giver det bedre mening at dele beredskabet op:

Det vigtigste er ikke, at alt fysisk ligger i samme kasse. Det vigtigste er, at du ved, hvor tingene er, og at alle i husstanden kan finde dem.

Vand: det vigtigste i dit hjemmeberedskab

Vand er det første, du bør planlægge. Myndighedernes anbefaling er 3 liter vand pr. person pr. døgn. Til tre døgn svarer det til 9 liter vand pr. person.

Det dækker drikkevand og noget vand til enkel madlavning. Har du kæledyr, bør du også regne vand til dem.

Vand kan opbevares som drikkevand på flaske eller i rene, egnede beholdere. Opbevar det mørkt og køligt, og hold øje med holdbarhedsdato eller udskiftningsbehov.

Mad til tre døgn

Mad i en krisekasse skal være langtidsholdbar, enkel og realistisk. Det bør være mad, du faktisk kan spise, og som ikke kræver strøm, ovn eller kompliceret tilberedning.

Fødevarestyrelsen anbefaler mad og vand til tre døgn og nævner blandt andet dåser med kød, fisk, grøntsager, bønner, kikærter og flåede tomater som relevante lagervarer ved forsyningskriser.

Gode madvarer kan være:

Husk en manuel dåseåbner. Den er lille, billig og let at glemme.

Du kan også læse mere om Er du klar til 72 timer beredskab.

Nødradio og information

Information er en vigtig del af en krisekasse. Hvis strøm, internet eller mobilnet svigter, kan det blive svært at følge med i, hvad myndighederne anbefaler.

En batteridrevet FM-radio eller nødradio er derfor en central del af hjemmeberedskabet. Beredskabsstyrelsens tjeklister og råd peger på radio som en relevant del af udstyret til at modtage information under en krise.

En god nødradio til krisekassen kan have:

Det vigtigste er, at radioen virker, og at den er let at bruge. Test den et par gange om året.

Lys og batterier

Når strømmen går, er lys noget af det første, du får brug for. En krisekasse bør derfor indeholde sikre lyskilder.

Gode valg er:

• Lommelygte
• Pandelampe
• Batteridrevet lampe
• Ekstra batterier
• Genopladelig lampe
• Tændstikker eller lighter som backup

Pandelamper er særligt praktiske, fordi du har hænderne fri. Det er nyttigt, hvis du skal finde eltavlen, hjælpe børn, hente vand eller orientere dig i mørke.

Stearinlys kan bruges, men batterilamper er ofte sikrere, især i hjem med børn, kæledyr eller ældre.

Strøm og opladning

En eller flere powerbanks bør være en fast del af krisekassen. De kan holde telefonen i gang, hvis strømmen er væk, eller hvis du ikke kan oplade normalt.

Husk også kabler. En powerbank hjælper ikke, hvis du mangler det rigtige kabel.

Krisekassen bør som minimum indeholde:

Oplad powerbanks fast et par gange om året. Skriv gerne dato på en lille seddel i kassen.

Du kan også læse mere om powerbank funktioner.

Førstehjælp og medicin

En krisekasse bør indeholde et basalt førstehjælpssæt. Det skal ikke erstatte professionel hjælp, men det kan være nyttigt ved småskader, ventetid eller situationer, hvor det er svært at komme ud.

Et enkelt førstehjælpssæt kan indeholde:

• Plastre i flere størrelser
• Sterile kompresser
• Gazebind
• Elastikbind
• Sårrens eller desinfektion
• Saks
• Pincet
• Engangshandsker
• Smertestillende medicin
• Febertermometer
• Personlig medicin efter behov

Har nogen i husstanden vigtig medicin, bør det tænkes ind i beredskabet. Det gælder især medicin, der bruges dagligt, eller medicin der kræver særlig opbevaring.

Hygiejne og sanitet

Hygiejne bliver hurtigt vigtig, hvis vand, strøm eller afløb ikke fungerer normalt. Derfor bør krisekassen indeholde basale hygiejneartikler.

Det kan være:

Vælg produkter, du normalt bruger. Så er de lettere at rotere og udskifte.

Varme og beskyttelse mod kulde

Hvis strøm eller varme svigter, kan boligen hurtigt blive kold. Krisekassen behøver ikke indeholde store dyner, men den bør indgå i en samlet plan for varme.

Hav gerne adgang til:

• Uldtæpper
• Soveposer
• Varmt tøj
• Uldsokker
• Hue og handsker
• Regnslag eller poncho
• Nødtæpper

Et nødtæppe fylder meget lidt og kan ligge i selve krisekassen. Almindelige tæpper og soveposer kan opbevares i nærheden.

Brug aldrig grill, kul, campingblus eller udendørs gasvarmere indendørs. Forkert brug kan give brandfare eller kulilteforgiftning.

Kontanter og betaling

Digitale betalinger kan blive påvirket ved strømsvigt, netværksproblemer eller tekniske nedbrud. Derfor er det fornuftigt at have et mindre beløb i kontanter.

Nationalbanken anbefaler, at borgere har et mindre kontantbeløb i mønter og små sedler som supplement, hvis betalingskort ikke kan bruges. Nationalbanken nævner også, at fysiske betalingskort kan være en del af betalingsberedskabet, og at kontanter bør hæves, før man står i en situation, hvor kort og automater måske ikke virker.

Læg kontanter diskret og sikkert. Små sedler og mønter er mere praktiske end store sedler.

Du kan også læse mere om Hvad gør man uden internet.

Dokumenter og vigtige oplysninger

Mange vigtige oplysninger ligger i dag digitalt. Men ved strømsvigt, internetnedbrud eller evakuering kan papir stadig være nyttigt.

Læg gerne en lille mappe i krisekassen med:

Brug gerne en vandtæt pose eller mappe, så papirerne ikke bliver ødelagt.

Værktøj og praktiske småting

Små praktiske ting kan gøre stor forskel i en krise. De fylder ikke meget, men kan løse mange problemer.

Overvej at lægge følgende i krisekassen:

• Multiværktøj
• Gaffatape
• Snor eller strips
• Notesbog
• Kuglepen
• Fløjte
• Arbejdshandsker
• Lille kniv
• Ekstra briller eller linser
• Kopi af nøgler, hvis det er relevant
• Tændstikker i vandtæt beholder

En fløjte kan være nyttig, hvis du skal gøre opmærksom på dig selv uden at bruge stemmen. Gaffatape og strips kan bruges til midlertidige reparationer.

Krisekasse til børnefamilier

Har du børn, bør krisekassen tilpasses deres alder. Børn har brug for mad, tryghed, varme og noget genkendeligt.

For børnefamilier kan det være relevant med:

Det kan være en god idé at forklare børnene, at kassen er en “praktisk nødkasse” og ikke noget farligt.

Krisekasse til ældre og sårbare personer

Ældre, syge eller personer med handicap kan have særlige behov. Krisekassen bør derfor tage højde for hjælpemidler, medicin og kontaktveje.

Overvej:

• Ekstra medicin efter aftale med læge eller apotek
• Liste over diagnoser og medicin
• Batterier til høreapparat
• Opladning til hjælpemidler
• Telefonnummer til hjemmepleje, læge og pårørende
• Letåbnelig mad
• Ekstra tæpper
• Lommelygte med stor knap
• Radio med enkel betjening

For personer, der er afhængige af strøm til medicinsk udstyr, bør der være en konkret nødplan.

Krisekasse til kæledyr

Husdyr er også en del af beredskabet. Husk derfor mad, vand og praktiske ting til dem.

Til kæledyr kan du have:

Kæledyr kan blive urolige under storm, sirener eller evakuering. Kendt foder, tæppe eller transportkasse kan hjælpe.

Skal krisekassen være klar til evakuering?

En krisekasse er primært til hjemmet. Men det kan være klogt at have en mindre taske klar, hvis du hurtigt skal forlade boligen.

En evakueringstaske kan indeholde:

• Vandflaske
• Snacks
• Medicin
• Powerbank
• Telefonoplader
• Kontaktliste
• Kopi af ID
• Kontanter
• Lommelygte
• Varmt tøj
• Regnslag
• Nødradio, hvis den er kompakt

Du behøver ikke have alt i én taske, men de vigtigste ting bør være lette at få fat i.

Hvor skal krisekassen stå?

Krisekassen skal stå et sted, hvor den er nem at finde. Ikke bagerst på loftet, ikke nederst i et fugtigt kælderrum og ikke et sted, kun én person kender.

Gode steder kan være:

• Bryggers
• Entréskab
• Depotrum
• Soveværelsesskab
• Køkkenskab
• Garderobe

Vand og mad kan stå separat, hvis det giver bedre mening. Sæt eventuelt en seddel i krisekassen, hvor der står, hvor vand, tæpper og madlager findes.

Hvor ofte skal krisekassen tjekkes?

En krisekasse skal vedligeholdes. Ellers risikerer du, at batterier er flade, mad er for gammel, powerbanken er tom, eller kontaktlisten er forældet.

Tjek kassen mindst to gange om året.

Brug denne rytme:

Mange vælger at tjekke krisekassen ved skift til sommer- og vintertid. Det gør det lettere at huske.

Eksempel på en komplet krisekasse

Her er en samlet tjekliste, du kan bruge som udgangspunkt.

Tilpas listen til din bolig, årstiden og husstandens behov.

Krisekasse i lejlighed

Bor du i lejlighed, kan pladsen være begrænset. Her handler det om at vælge kompakte løsninger.

En krisekasse til lejlighed kan bestå af:

• Lille nødradio
• Pandelampe
• Powerbank
• Ekstra batterier
• Kontaktliste
• Førstehjælp
• Hygiejneartikler
• Kontanter
• Kompakt madlager
• Vand under seng, i skab eller depot

Tænk også på elevator, dørtelefon, opgangslys og adgangssystemer. Hvis strømmen går, kan disse funktioner blive påvirket.

Krisekasse i hus

Bor du i hus, har du ofte mere plads, men også flere systemer, der kan afhænge af strøm. Det kan være varme, pumpe, garageport, alarm, internet, fryser eller ventilation.

I et hus kan det give mening at have:

• Større vandlager
• Flere lyskilder
• Ekstra tæpper
• Radio centralt placeret
• Batterier til flere rum
• Værktøj og tape
• Plan for varme
• Plan for fryser og madvarer

Overvej også, om naboer eller ældre familiemedlemmer i nærheden kan få brug for hjælp.

Undgå at gøre krisekassen for kompliceret

En almindelig fejl er at gøre beredskabet så omfattende, at man aldrig kommer i gang. Det er bedre at starte enkelt.

Begynd med:

• Vand til tre døgn
• Mad til tre døgn
• Nødradio eller batteridrevet FM-radio
• Lommelygte og batterier
• Powerbank
• Førstehjælp
• Kontaktliste
• Kontanter

Når det er på plads, kan du bygge videre.

Konklusion: En krisekasse giver ro og handlekraft

En krisekasse til hjemmet er en praktisk måde at samle det vigtigste beredskabsudstyr på. Den gør det lettere at handle roligt, hvis strøm, internet, vand eller almindelige forsyninger svigter.

Start med de basale behov: vand, mad, lys, strøm, information, førstehjælp, hygiejne og varme. Tilføj derefter det, der passer til din husstand: børn, medicin, kæledyr, ældre, særlige hjælpemidler eller boligtype.

Det bedste beredskab er ikke nødvendigvis det største. Det er det, du kan finde, forstå og bruge, når du har brug for det.

FAQ om krisekasse til hjemmet

Hvad skal der være i en krisekasse?

En krisekasse bør indeholde udstyr til vand, mad, lys, strøm, information, førstehjælp, hygiejne, varme, kontanter og vigtige dokumenter. Den bør tilpasses din husstand.

Hvor meget vand skal jeg have i mit beredskab?

Myndighederne anbefaler 3 liter vand pr. person pr. døgn. Til tre døgn svarer det til 9 liter vand pr. person.

Skal alt ligge i én fysisk kasse?

Nej. Det vigtigste er, at du ved, hvor tingene er. Vand, mad og tæpper kan sagtens opbevares separat, hvis krisekassen indeholder en oversigt.

Er en nødradio nødvendig i en krisekasse?

En nødradio er meget relevant, fordi den kan give adgang til information, hvis strøm, internet eller mobilnet svigter. En batteridrevet FM-radio kan også være tilstrækkelig.

Hvor ofte skal jeg tjekke min krisekasse?

Tjek den mindst to gange om året. Kontrollér mad, vand, batterier, powerbanks, radio, medicin, kontanter og kontaktliste.

Hvor skal krisekassen stå?

Den skal stå tørt, let tilgængeligt og et sted, alle voksne i husstanden kender. Undgå fugtige kældre og svært tilgængelige loftrum.