Danske nødradiofrekvenser
Hvis strømmen går, internettet er nede, eller mobilnettet ikke fungerer, kan en FM-radio stadig være en vigtig kilde til information. I Danmark udsendes beredskabsmeddelelser via DR P4, og derfor anbefaler Beredskabsstyrelsen, at man har en FM-radio, der kan køre på batteri.
Det vigtigste er derfor ikke bare at have en nødradio. Du bør også kende den P4-frekvens, der passer bedst til dit område.
Det korte svar
I Danmark skal du lytte efter DR P4 på FM.
FM-radio i Danmark sendes på frekvenser mellem 87,5 og 108 MHz, og P4’s konkrete frekvens afhænger af, hvor i landet du befinder dig.
Du bør derfor:
- finde din nærmeste DR P4-frekvens
- teste den på din nødradio
- skrive frekvensen ned
- gemme gerne 2-3 relevante frekvenser, hvis radioen kan gemme kanaler
Hvorfor er DR P4 vigtig?
DR P4 bruges til beredskabsmeddelelser fra myndighederne. Beredskabsstyrelsen skriver, at hvis internet med videre er nede, vil man kunne modtage vigtig information fra myndighederne gennem en FM-radio, og at beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.
Det betyder ikke, at P4 kun sender kriseinformation. Til daglig er P4 en almindelig radiokanal med regionale udsendelser, nyheder, trafik og musik. Men i en krisesituation er det en kanal, man bør kunne finde hurtigt.
Hvad er en nødradiofrekvens?
En nødradiofrekvens er i praksis den FM-frekvens, du skal indstille radioen på for at modtage relevant information.
I Danmark er der ikke én enkelt landsdækkende P4-frekvens, som virker bedst alle steder. I stedet bruger DR P4 flere sendere rundt i landet. Derfor kan frekvensen være forskellig i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Bornholm, Vestjylland og andre områder.
DR P4-frekvenser: hovedsendere
Her er en oversigt over DR P4’s hovedsendere på FM.
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Frejlev | Nordjylland | 98,1 MHz |
| Gl. Højen | Trekanten | 94,0 MHz |
| Gladsaxe | København | 96,5 MHz |
| Mejrup | Midt & Vest | 98,5 MHz |
| Rangstrup | Syd | 99,9 MHz |
| Skamlebæk | Sjælland | 92,0 MHz |
| Sønder Højrup | Fyn | 96,8 MHz |
| Søsterhøj | Østjylland | 95,9 MHz |
| Thisted | Midt & Vest | 95,6 MHz |
| Tolne | Nordjylland | 94,4 MHz |
| Varde | Esbjerg | 99,0 MHz |
| Ølgod | Midt & Vest | 97,7 MHz |
| Øverup | Sjælland | 97,5 MHz |
| Årsballe | Bornholm | 99,3 MHz |
DR P4-frekvenser: hjælpesendere
Hjælpesendere bruges til at forbedre dækningen i områder, hvor hovedsenderne ikke giver tilstrækkelig modtagelse. Det kan for eksempel være på grund af terræn, afstand, bygninger eller lokale dækningsforhold.
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Erritsø | Fyn | 96,4 MHz |
| Flensborg – Fuchsberg | Syd | 96,6 MHz |
| Grenaa | Østjylland | 102,0 MHz |
| Hammeren | Bornholm | 93,7 MHz |
| Hobro | Nordjylland | 96,7 MHz |
| Horsens | Østjylland | 96,4 MHz |
| Mariager | Nordjylland | 89,1 MHz |
| Nakskov | Sjælland | 92,2 MHz |
| Randers | Østjylland | 88,9 MHz |
| Vestkraft | Esbjerg | 103,7 MHz |
| Viborg | Midt & Vest | 102,2 MHz |
Hvilken frekvens skal du vælge?
Start med den frekvens, der passer til dit område eller den nærmeste større sender. Hvis signalet er svagt, så prøv en nærliggende hovedsender eller hjælpesender.
Eksempler:
- København: prøv 96,5 MHz
- Aarhus/Østjylland: prøv 95,9 MHz
- Aalborg/Nordjylland: prøv 98,1 MHz
- Odense/Fyn: prøv 96,8 MHz
- Bornholm: prøv 99,3 MHz
- Sjælland uden for København: prøv 92,0 MHz eller 97,5 MHz
- Esbjerg/Vestkysten: prøv 99,0 MHz
- Midt- og Vestjylland: prøv 98,5 MHz, 97,7 MHz eller 95,6 MHz
Den bedste frekvens er ikke altid den geografisk nærmeste på papiret. Den bedste frekvens er den, der giver tydeligst lyd dér, hvor radioen faktisk skal bruges.
Sådan tester du frekvensen
Test din nødradio, mens alt er normalt. Det gør det meget lettere at bruge den, hvis der senere opstår en krise.
Gør sådan:
- Tænd radioen
- Vælg FM
- Træk antennen helt ud
- Indstil den relevante P4-frekvens
- Lyt efter klar tale
- Prøv en anden P4-frekvens, hvis signalet er svagt
- Skriv de bedste frekvenser ned
Hvis radioen kan gemme stationer, kan du gemme den bedste P4-frekvens som første kanal.
Hvorfor bør du skrive frekvensen ned?
I en presset situation er det en fordel ikke at skulle lede efter frekvensen. Skriv derfor din lokale P4-frekvens på en lille seddel og læg den sammen med nødradioen.
Du kan for eksempel skrive:
- DR P4 nødinfo: 96,5 MHz
- Backup: 92,0 MHz / 97,5 MHz
Vælg de frekvenser, der virker bedst, hvor du bor.
Hvad hvis signalet er dårligt?
FM-modtagelse kan påvirkes af bygninger, kældre, bakker, afstand til senderen og elektronik i hjemmet.
Prøv dette:
- træk antennen helt ud
- flyt radioen tættere på et vindue
- drej radioen langsomt
- prøv en anden P4-frekvens
- gå en etage op, hvis du er i kælder
- flyt radioen væk fra routere, opladere og større elektronik
- brug hovedtelefoner, hvis de fungerer som ekstra antenne på din model
Ved FM kan svagt signal give sus og støj, men talen kan ofte stadig være forståelig.
Skal man bruge DAB+ i stedet?
DAB+ kan være fint til almindelig radiolytning, men til nødradio bør FM stadig være grundfunktionen. Beredskabsstyrelsens råd nævner specifikt FM-radio og DR P4 i forbindelse med vigtige meddelelser uden strøm.
En radio med både FM og DAB+ kan være praktisk, men en nødradio bør ikke mangle FM.
Du kan også læse mere om DAB-radioer.
Virker P4 på alle nødradioer?
P4 på FM virker på nødradioer, der kan modtage det almindelige FM-bånd fra 87,5 til 108 MHz. Det kan de fleste FM-radioer.
Vær dog opmærksom på, at nogle billige eller importerede radioer kan have andre indstillinger, trin eller båndvalg. Tjek derfor, at radioen tydeligt understøtter:
FM 87,5-108 MHz
Skal radioen have RDS?
RDS kan vise kanalnavn på displayet, for eksempel “P4” eller en regional kanalbetegnelse. Det er praktisk, men ikke nødvendigt.
Det vigtigste er, at du kan høre udsendelsen tydeligt.
En enkel FM-radio uden RDS kan sagtens fungere som nødradio, hvis den kan indstilles korrekt og har god modtagelse.
Hovedsendere og hjælpesendere forklaret
En hovedsender dækker et større område og er typisk den primære sender for en region. En hjælpesender dækker mindre områder, hvor signalet fra hovedsenderen kan være svagere.
Det er derfor en god idé at kende både:
- den nærmeste hovedsender
- en relevant hjælpesender
- en alternativ P4-frekvens i naboområdet
Det giver flere muligheder, hvis én frekvens er svær at modtage.
Kan frekvenser ændre sig?
Radiofrekvenser kan i princippet ændre sig. Derfor bør du indimellem kontrollere din lokale P4-frekvens, især hvis radioen har ligget ubrugt i lang tid.
Beredskabsstyrelsen linker selv videre til DR’s oversigt over P4-frekvenser i deres FAQ om vigtige meddelelser uden strøm.
Praktisk beredskabstips
Lav et lille “radio-kort” og læg det sammen med nødradioen.
Skriv for eksempel:
| Oplysning | Udfyld selv |
|---|---|
| Lokal P4-frekvens | ___ MHz |
| Backup-frekvens 1 | ___ MHz |
| Backup-frekvens 2 | ___ MHz |
| Dato for test | ___ |
| Hvor virker signalet bedst? | ___ |
| Hvor ligger ekstra batterier? | ___ |
Det gør radioen lettere at bruge for alle i husstanden.
Tjekliste til nødradiofrekvenser
Før du lægger radioen i beredskabskassen, bør du tjekke:
- at radioen har FM
- at FM-båndet dækker 87,5-108 MHz
- at du kan finde DR P4
- at du har testet signalet i hjemmet
- at du har skrevet den bedste frekvens ned
- at radioen har strøm eller friske batterier
- at antennen virker
- at alle i husstanden ved, hvor radioen ligger
Konklusion: Kend din lokale P4-frekvens
I Danmark udsendes beredskabsmeddelelser via DR P4 på FM, og derfor bør en nødradio kunne modtage FM. Den konkrete frekvens afhænger af, hvor du befinder dig.
Find den P4-frekvens, der virker bedst hos dig, test den på forhånd og skriv den ned sammen med radioen. Gem gerne en ekstra frekvens eller to som backup.
En nødradio er mest værdifuld, når den ikke bare ligger klar — men også er indstillet, testet og forstået af dem, der skal bruge den.